B
a
Annamaia inspire Aktiv boligbedring
Jeg glæder mig til at høre hvad jeg kan gøre for dig!
- Annamaia
Bag om Annamaia inspire
Jeg hedder Annamaia Lerche Rasmussen, er sidst i 20érne og bosat i den skønne sydsjællandske havneby Præstø.
Mit første indretningsprojekt kastede jeg mig ud i som 9-årig. Her forvandlede jeg på egen hånd slidte, karrygule køkkenfliser til et mat, hvidt udtryk i mit barndomshjem. Jeg blev straks betaget af den enorme positive effekt forandringen gav til rummet, og den indvirkning den havde på den generelle stemning i hjemmet. Dette blev startskudet til min store passion, som siden da har taget mig med på alverdens indretningsmæssige eventyr.
Jeg er uddannet pædagog med bachelorgrad, og har sideløbende med pædagogstudiet også studeret boligstyling, samt dykket ned i en række undergrene dertil, herunder bla. Feng shui og farvepsykologi.
Jeg har tidligere taget grunduddannelsen til beklædningshåndværker, og har her opnået et indgående tekstilkendskab, som jeg indrager i relevante indretningsmæssige sammenhænge.
Jeg arbejder ud fra en kombination af intuition, æstetisk, virkningsfulde redskaber fra boligstylingsbranchen, et kreativt mindset, min pædagogiske-psykologiske faglighed, og et omfangsrigt erfaringsgrundlag, i at skabe personlige indretningsløsninger til gavn og glæde.